Zoltan Kiss

   Zoltan Kiss  Født 1924 i Györ, Ungarn.

Den unge arkitektstuderende, ungareren Zoltan Kiss der i krigens afslutning, havde været på flugt fra Russerne, havnede i Danmark den 18. april 1945.

Blev tilknyttet Knabstrup Keramik som keramiker i perioden 1946 - 1950. Under opholdet udarbejdede han bl.a. også tegninger til den nye flisefabrik der opførtes på Knabstrup i 1949, efter en brand i 1948 havde ødelagt den tidligere fabriksbygning.

Zoltan Kiss udvandrede senere til Canada. Den 8. juni 1950 satte han for første gang fødderne på Canadisk grund. Han bosatte sig i West Vancouver og blev optaget på The School of Architecture, på The University of British Columbia.

Zoltan Kiss opgav ikke sit keramiske arbejde og har bl.a. udstillet i The Gallery 1414 Argyle Ave og i West Vancouver med udstillingen: Playing With Fire. The Vancouver Art Gallery har i deres permanente udstilling A Modern Life: Art and Design in British Columbia 1945 - 1960, i 2004 anskaffet 2 værker af Zoltan Kiss.

Zoltan Kiss blev desuden en særdeles anerkendt arkitekt i Vancouver.

Læs Zoltan Kiss`s spændende Knabstrup-erindringer nederst på denne side!

Signaturer på Knabstrup:               


 

Unika gulvvase

Varenr. 519202

               Højde: 50 cm.

 

              

 


 

Unika gulvvase

Varenr. 519201

 

             

 

            Højde: 52 cm.

Motivet er formentlig fra Mullerup havn. De 2 pakhuse er vellignende, men de øvrige bygninger har ikke lagt på havnen - kan det være ejendomme i nærheden af havnen eller er det et udslag af den kunstnerriske frihed?

Herunder vise foto fra Mullerup fra 1950-erne, hvor der blev udskibet sukker fra Gørlev Sukkerfabrik.

 

 


 

Gulvvase

Varenr. 519080

               Højde: 33,5 cm.

 


         

Fad

Varenr. 519079

               Diameter: 28 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519078

         

 

     Højde: 25 cm.

 


 

Lampe

Varenr. 519077

         

Højde til fatning: 23 cm.

 


 

Gulvvase

Varenr 519076

         

 

     Højde: 48 cm.  (802/298)

Usigneret - tilskrevet Zoltan Kiss grundet dekoration og tid.

 


 

Gulvvase

Varenr. 519075

     Højde: 40 cm.  -  Signeret Kiss.

 


 

Gulvvase

Varenr. 519074

         

 

               Højde: 48 cm.

 


 

Lampefod

Varenr. 519073

               Højde: 24 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519072

         

 

               Højde: 28 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519071

         

 

     Højde: 40 cm.

Kender du historien bag dekorationen, hører jeg gerne fra.

 


 

Vase

Varenr. 519070

               Højde: 27 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519069

         

 

               Højde: 42 cm.

 


 

Bjørn

Varenr. 519068

         

 

              

Højde: 11,5 cm.  -  Længde: 19 cm.

 


 

Bjørn

Varenr. 519067

         

 

         

Højde: 18 cm.  -  Længde: 31 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519066

               Højde: 37 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519065

               Højde: 50 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519064

               Højde: 12 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519063

               Højde: 46 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519062

         

 

         

 

     Højde: 38 cm.

 


 

Fad

Varenr. 519061

               Diameter: 27 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519060

         

 

         

 

     Højde: 38 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519059

               Højde: 28 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519058

               Højde: 42 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519057

               Højde: 22 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519056

         

 

     Højde: 26 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519055

               Højde: 40 cm.

 


 

Lågkrukke

Varenr. 519054

         

 

     Højde: 10 cm.  -  Diameter: 15 cm.  -  Usigneret, tilskrevet Kiss.

 


 

Vase

Varenr. 519053

                   

 

     Højde: 25 cm.  

 


 

Lampe

Varenr. 519052

     Højde til fatning: 38 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519051

         

 

     Højde: 33 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519050

     Højde: 24 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519049

     Højde: 32 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519048

     Højde: 27 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519047

               Højde: 45 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519046

               Højde: 48 cm.

 


 

Lampefod

Varenr, 519045

               Højde: 30 cm.

 


 

Lampefod

Varenr. 519044

               Højde: 23,5 cm.

 


 

Lampefod

Varenr. 519043

               Højde: 23,5 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519042

               Højde: 12 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519041

                  

Højde: 24 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519040

             

Højde: 35 cm.

 


 

Thekande

Varenr. 519039

               Højde: 19,5 cm.

 


 

Thekande

Varenr. 519038

               Højde: 19,5 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519037

             

Højde: ?

 


 

Vase

Varenr. 519036

             

Højde: 25 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519035

             

Højde: 42,5 cm.

 


 

Lampe

Varenr. 519034

         

 

     Højde til fatning: 26 cm.

 


 

Lampe

Varenr. 519033

               Højde til fatning: 23,5 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519032

               Højde: 43 cm.

 


 

Fad

Varenr. 519031

             

Diameter: 37,5 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519030

             

Højde: 13,5 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519029

               Højde: 33 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519028

               Højde: 32,5 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519027

               Højde: 32 cm.

 


 

Fad

Varenr. 519026

               Diameter: 21 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519025

               Højde: 11 cm.

 


 

Fad

Varenr. 519024

              

Diameter: 30,5 cm.

 


 

Relief

Varenr. 519023

               Højde: 52 cm.  -  Bredde: 47 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519022

             

Højde: 14 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519021

               Højde: 46 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519020

               Højde: 44 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519019

               Højde: 33,5 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519018

               Højde: 36,5 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519017

               Højde: 39 cm.

 


 

Vase

Varenr. 519016

               Højde: 36 cm.

 


 

Lampe

Varenr. 519015

     Højde til fatning: ?

 


 

Fad

Varenr. 519014

             

Højde: 6,2 cm.  -  Diameter: 17 cm.

 


 

Fad

Varenr. 519013

                   

Diameter: 28 cm.

 


 

Fad

Varenr. 519012

               Mål: 16,5 x 24 cm.

 


 

Fad

Varenr. 519011

               Diameter: 38 cm.

 


 

Lampe

Varenr. 519010

     Højde til fatning: 24 cm.

 


 

Skål

Varenr. 519008

              

Højde: 6 cm.  -  Diameter: 16,5 cm.

 


 

Sukkerstrødåse

Varenr. 519005

     Højde: ?

 


 

Jytte Kiss   Født 1930

Ukendt design - dekoration af Jytte Kiss.

Lampen er dekoreret året før hun tog til Vancouver og giftede sig med Zoltan Kiss.

(Se Zoltan Kiss´s beretning længere nede på siden).

 

Varenr. 519000

              

Højde til fatning: 26 cm.

 


 

Zoltan Kiss har også beriget os med en del malerier. Oprindelig var hans kreative evner inden hans Knabstrup-tid, rettet mod malerkunsten.

Disse evner var grundlaget for de smukke keramiske ting, han skabte på Knabstrup.

Jeg har derfor valgt at vise eksempler på disse malerier, fra denne dygtige og senere så anerkendte kunstner.

Se flere af hans malerier nederst på siden, efter hans spændende beretning om hans tid på Knabstrup.

 

         

Mål: 48 x 54 cm.

 


 

Mit liv på Knabstrup - uddrag af erindringer fra Knabstrup Teglværk. 

Kilde: Zoltan Kiss, dec. 2005. 

© Copyright: knabstrup-specialisten.dk 

 

Jeg mødte Hr. og Fru Granzow på en af vores udstillinger i København og senere i Silkeborg, hvor hundrede arkitektstuderende var indlogeret hos Dansk Røde Kors som flygtninge. Granzows købte et par af mine akvareller og inviterede Lajos Máthé og mig hjem mange gange. De tilbød mig et job i Knabstrup, hvor jeg tilbragte 4 vidunderlige år.

Knabstrup

Vi havde tidligere fået fortalt, at familien ejede en stor keramikfabrik et eller andet sted på Sjælland, som blev drevet af Fru Granzows ældre søster, fordi familien ikke havde en mandlig arving. Navnet er Knabstrup Teglværk. Og sandt nok, jeg bliver bedt om at tage til Knabstrup og se om jeg kan være til nogen nytte.

Det er en lille landsby 80 km fra København, med en jernbanestation, de mest almindelige forretninger, et hotel og pæne huse. Fabrikken ligger 3 km længere væk, forbundet med verden via vejen og en privat jernbanelinje. Det regner i stride strømme, da jeg ankommer. En gammel dame, der bærer noget der ligner en militærhjelm, står så strunk som en officer og venter på mig. Hun taler dansk meget højt, formentlig fordi hun tror, at jeg så forstår det bedre. Et øjeblik er jeg i tvivl om, om det er direktøren eller bare en, der er blevet sendt for at hente mig.

Nej, den ægte vare kommer, da vi ankommer til en pæn, moderne villa udenfor fabrikken. En lille venlig dame, temmelig gammel (hvilket på det tidspunkt ville sige alle over 35 år) møder mig. Hendes navn er Frøken Schou. Hun bærer tykke briller, som gør hendes øjne større, men kigger tit hen over dem, idet hun bøjer hovedet på en sjov måde. Det får en til at tænke på Miz Polly, Tom Sawyers mor.

Vi går ind i den moderne villa, som er udstyret med de fineste danske møbler, gode moderne malerier og med en storslået udsigt over et bakket landskab. Damen med den militære holdning er Frøken Amdisen, som også bor i villaen og tager sig af det huslige. Vi får serveret en rigtig dansk frokost under hvilken samtalen halter lidt, idet jeg ikke har meget at sige Frøken Schou og Frøken Amdisen, som taler løs på dansk. Jeg koncentrerer mig om mine bordmanerer.

Så besøger vi fabrikken, som blev startet af Frøken Schous far sidste århundrede som murstensfabrik. Det er en samling af træbygninger, som domineres af to enorme strukturer, der skjuler de store ovne hvor man brænder murstenene og teglene, som stadig er fabrikkens hovedproduktion. De fremstiller også middagsservice, badeværelsesfliser, pyntefigurer og vaser.

Jeg har aldrig set en keramikfabrik før og vidste ikke, hvad jeg skulle forvente. Det er facinerende: Maskinerne presser tallerkener og skåle og en af dem spytter øjeblikkeligt en stor klat ler ud over mit pæneste sæt tøj, da jeg læner mig for tæt ind over den for at få det hele med.

Så går vi ind i den lille "kunstafdeling".  Her er et par unge kunstnere ved at dekorere store vaser, ca. 60 cm høje, alle unikke - ingen gentagelser, på nyligt drejede vaser lavet af to professionelle drejere. Jeg får at vide, at det er her jeg kan forsøge mig med at dekorere vaser og tallerkener. Min første umiddelbare reaktion er, at efter tre ideer vil jeg løbe tør.

Jeg får en rar suite i en gammel bygning nær villaen, med masser af værelser, alle møblerede. Der bor kun få familier på fabriksområdet. Udover Frøken Schou, ingeniøren og værkføreren (der sørger for at alle maskinerne fungerer som smurt) nogle få arbejdere, der bl.a. holder øje med ovnene der kører 24 timer i døgnet. Alle de andre, mere end 200 personer, bor i landsbyen og ankommer på cykler hver morgen.

Der er en gennemgribende forandring i mit liv. Jeg er alene, den livlige og af og til irriterende gruppe er væk og fordi jeg ikke er særligt socialt anlagt, må jeg tage mig sammen for ikke at trække mig ind i et ensomt liv. De lokale er meget venlige, men de fleste af dem taler kun dansk. Jeg bliver nødt til at få et lynkursus i sproget for at være i stand til at være med. Så skal jeg arbejde - noget nyt efter halvandet års halv-ledighed. Jeg ved ikke, hvad man forventer af mig. De andre kunstnere der arbejder der, bliver betalt pr. styk og det skal også være basis for min betaling. Heldigvis er alle rare mod denne mørkhårede udlænding, som udover en masse fejludtalte danske ord, må bruge sine hænder for at gøre sig forståelig. Og så det danske sprog! Det går snart op for mig, at det er noget imellem tysk og engelsk. Når man skriver det, ser det nemt ud med et minimum af grammatik i forhold til tysk, men udtalen er lige til at knække nakken på.

Keramik er facinerende. Jeg blev straks grebet af det og det har aldrig sluppet sit tag i mig. Fabrikken var til rådighed for mig om aftenen. Jeg gik derhen igen for at lære at dreje og forstå teknikker og glaseringer. Jeg sneg mig til at komme mine forsøg i ovnen, med vilde resultater.

Dele af fabrikken var vågne hele natten. Jeg besøgte de ensomme fyre som arbejdede øverst oppe på de store murstensovne, med at fodre ilden som buldrede nedenunder, med kul gennem hundredvis af små huller og langsomt bevægede de ilden fremad, ved at fylde i nye huller og lade være med at fylde dem, hvor der var varme nok. Det tog mig to uger at komme hele vejen rundt. I mørket, når kun de mange huller brændte, så var det en helt anden scene - som fra helvede - en godartet en?

Langsomt mødte jeg de få familier, der boede rundt omkring fabrikskomplekset, Den nærmest på mig var en polsk familie, tror jeg nok. Konen gjorde rent på kontorerne og også i min suite og hun vaskede mit tøj. Jeg lavede selv morgenmad og frokost, men gik hele vejen til Knabstrup Hotel for at få kedelige, danske middage.

Ved siden af mig boede familien Hansen. Manden, værkføreren, var et mekanisk geni, der fik alt til at spinde og fordelte energien, med lange komplicerede drivremme. Han holdt opsyn med alle maskinerne i en fin maskinpark og i et lille snedkerværksted, der lå ved siden af. De byggede sågar selv lokomotivet, der trak de færdige produkter til jernbanestationen.

Nu og da havde han brug for tegninger til nye maskiner og så var jeg til rådighed med, at lave udkastene. Selvfølgelig vidste jeg ikke noget om maskiner, men jeg var ved at lære det.

Hans kone Esther, blev som endnu er "mor" for mig, ligesom Hedevig Granzow i Silkeborg gjorde på afstand. Der blev passet godt på mig.

Deres datter Jytte var teenager, kun knap 15 år. Jeg hjalp hende med matematik og tysk, og hun lærte mig dansk. Hun var en munter og meget køn pige og det udviklede sig til kærlighed. Problemet var, at jeg var 8 år ældre og en hjemløs flygtning, der ikke havde noget at tilbyde hende. Fem år senere, efter at jeg havde færdiggjort min uddannelse som arkitekt i Vancouver og havde et sikkert job i et stort firma, spurgte jeg Jytte, om hun ville gifte sig med mig. Hun kom til Vancouver i 1952 og vi har været lykkeligt gift i 53 år.

Andre familier begyndte at invitere mig og jeg følte mig hjemme. Så skete der noget, som gjorde det hele endnu bedre: Granzows sendte Lajos til Knabstrup. Lajos kræver en lang introduktion.

Lajos Máthé - eller Máthé Lajos, som det skrives på ungarsk med efternavnet først - var endnu en påvirkning af mit liv. Han kom først ind i vores klasse på universitetet i Budapest på andet år, fordi han var begyndt at læse til ingeniør, men så tog et par år fri for at tænke sig om. Så skiftede han til arkitektur. Jeg bemærkede ham ikke. Vi arbejdede alle intenst, i vores egen lille verden. I toget og i Breslau, begyndte vi at kende vores klassekammeraters individuelle særpræg.

Lajos’ tynde ansigt domineredes af et par briller med sort stel, under sparsomt voksende hår. Han var tydeligvis usædvanligt velbegavet. Han kunne spille blindskak med fire modstandere på samme tid og som regel vandt han.

Hr. og Fru Granzow kunne vældig godt lide ham, selvom hans dansk og tysk var ubehjælpeligt. Men hans intensitet var smittende. Så jeg var lykkelig for at se ham på Knabstrup, hvor vi tilbragte mere end to år sammen. Vi diskuterede i en uendelighed om alting og ingenting, for jeg var den kedelige, konventionelle type og han var en kætter.

Lajos var fanatisk med hensyn til træning. Efter arbejde gik vi som regel ud på markerne og løftede vægte og opfandt komplicerede konkurrencer for at slå hinanden. Og hold da op, hvor var han vild med kvinder. Ingen pige på fabrikken kunne vide sig sikker. Hans erobringer var legendariske og blev fortalt med god dansk humor. Kronen på værket var, da den bedste hane på en stor nabogård døde og ejerne efter lang tids søgen, fik fat i den absolut bedste kok de nogensinde havde haft og de så uden tøven, kaldte den Lajos.

Ofte prøvede jeg at få ham ned af piedestalen. Jeg kom til den konklusion, at Lajos var født i det forkerte århundrede. Hans romantiske skriverier ville være elsket i Victoria tiden. Jeg tror det pinte ham, at han ikke fik den anerkendelse, han håbede på. Han sendte videnskabelige overvejelser til mange forskellige kilder, men uden held.

Geografien skilte os ad. Vi blev ved med at skrive sammen og mødtes nogle gange her i Vancouver, på Hornby Island og i Toronto. Sundhedsfanatikeren endte med at få en kunstig hofte temmelig tidligt, hvilket satte en stopper for hans elskede fysiske aktiviteter. Han døde i februar 2002, imens vi var på ferie på Cuba. Marney sendte os det ufærdige brev, han havde været ved at skrive til mig, sandsynligvis hans sidste brev. Jeg savner ham.

Under vores ophold på Knabstrup designede Lajos og jeg flere bygninger på fabrikken og superviserede den tekniske del at bygningen. Den første var en vanskelig ændring for at skabe et langt, åbent rum i den tætpakkede underste etage af fabrikken. Dette rum skulle huse en ny, kunstfærdig elektrisk tunnelovn, der var bygget af et engelsk firma. Vi blev nødt til at fjerne en masse søjler og understøtte den toetagers bygning ovenover, imens nye stålstolper blev skubbet ind fra siden af bygningen, for at få det åbne rum. Den ene mand, der var sendt over fra England for at bygge ovnen, boede ved siden af os. 

Selvfølgelig kunne han ikke tale dansk, hvilket gav mig mulighed for at kommunikere med ham på mit primitive engelsk.

Senere nedbrændte en fritstående træbygning, som husede tagstensproduktionen. Vi designede en ny, armeret betonbygning uden indre søjler, for at få bedre rammer til produktionen. Så kom en lagerbygning, som skulle kunne klare lidt af hvert, idet den skulle bruges til opbevaring af de færdige produkter, indtil de blev sendt afsted.

Siden jeg blev pensioneret, har jeg holdt udstillinger stort set hver tredie år, hvor jeg har vist malerier og keramiske skulpturer - den sidste fra den 6. til den 26. september 2005.

Zoltan Kiss, Vancouver.

 


 

Zoltan Kiss har udgivet bogen: Without a Blueprint.

I bogen beskrives de ungarske arkitektstuderendes flugt fra Ungarn til Danmark, perioden i Danmark og hans liv og karriere i Vancouver.

Bogen starter i Budapest den 4. december 1944. Den russiske hær nærmer sig Budapest og luftsirenerne kører i timevis hver dag, hverdagen er kaotisk. Regeringen beslutter at bringe 2000 studerende i sikkerhed, for at sikre efterfølgende viden. De unge arkitektstuderende, så vidt jeg kan vurdere ud fra oplysninger i bogen, ca. 225 personer og deres professorer bliver sendt af sted på deres flugt fra Budapest til Wien, videre gennem Tjekkoslovakiet til Breslau og derfra til Dresden/Halle. I Halle bliver gruppen delt i 2 grupper.

Gruppen der drager mod Danmark er på ca. 100 personer, der efter at have gennemgået umenneskelige vilkår på turen, når helskindet frem. Den anden gruppe der består af ca. 125 personer, der drager vestpå i Tyskland, bliver kort efter delingen bombet i deres tog og ca. 100 af dem bliver dræbt.

Gruppen der skal til Danmark kommer til Ribe og videre til Esbjerg – Nyborg – Korsør. I lejren i Korsør begynder deres professorer at undervise igen og der nævnes et tiltag med et malerkursus, som er populært. 

Senere sendes flygtningene videre til Silkeborg på Junkers institut og kommer dertil den 23. oktober 1945.

 


 

Herunder flere malerier af Zoltan Kiss:

 

     Mål: 68 x 80 cm.

 


 

    

Mål: 39 x 39 cm.  -  Motiv fra Knabstrup Teglværk.

 


 

         

Mål: 48 x 65 cm.  -  Motiv fra lergravene ved Knabstrup Teglværk.

 


 

         

Mål: 71,5 x 95 cm.  -  Motiv fra Dejligheden nord for Munkholmbroen ved Ejby.

 


 

 

         

Mål: 32 x 43 cm.  -  Motivet er ikke angivet, men er sandsynligvis motiv fra lergravene ved Knabstrup Teglværk.